Nyheder og aktiviteter

FRBdans søger instruktører

Vi leder altid efter flere instruktører og flere hold hos FRBdans. Om du har tid til et enkelt hold eller flere, så hører vi gerne fra dig.

Vi er i gang med en stor udvikling og ønsker at have mange flere aldersgrupper hos FRBdans. Brænder du for at videregive din glæde til dans og dyrke din hobby på et højere niveau? Kan du en specifik genre eller har u en ny indgangsvinkel til undervisning? Kan du tage vagter midt på dagen til forløb eller om morgenen med børnehaver eller ældre? Om du er studerende, pro danser eller blot har livsglæde til dans, så hører vi gerne fra dig på:
frbdans.forperson@gmail.com

eller

frbdans@gmail.com

Endelig skriv og så ser vi på hvordan du kan blive en del af vores skønne danseforening på Frederiksberg 💜

Lige nu leder vi efter:

- En mandlig instruktør.
- Moderne danser instruktør.
- Heels instruktør.

- Zumba instruktør.

- Commercial instruktør.

- Senior instruktør.

FRBdans bestyrelse - er det dig vi mangler?

Hos FRBdans arbejder vi for at skabe glæde gennem dans for børn, unge og voksne – og vi leder lige nu efter nye frivillige til vores bestyrelse!

Hvorfor være med?
At være en del af bestyrelsen er ikke bare møder og planlægning – det er en mulighed for at:

✅ Skabe glæde og fællesskab for en masse mennesker
✅ Få indflydelse på en forening i udvikling
✅ Bidrage til stærke værdier som rummelighed, kvalitet og bevægelsesglæde
✅ Udvikle dig selv – fagligt og personligt
✅ Møde nye mennesker og være en del af et passioneret frivilligt fællesskab
✅ Få gratis medlemskab (gælder uden om opvisningshold)

Hvem er du?
Du behøver ikke at have danseerfaring – vi søger dig, der har lyst til at gøre en forskel, støtte op om foreningslivet og være med til at udvikle en forening i vækst.


📩 Klar til at høre mere?
Skriv til os på frbdans@gmail.com – vi glæder os til at byde dig velkommen i fællesskabet 💜

Foreningshjertet

Mere tekst kommer.

FRBdans i udvikling

Hos FRBdans står vi aldrig stille – vi er en forening i konstant bevægelse, både på dansegulvet og i udviklingen af vores tilbud. Vi brænder for at skabe et levende foreningsliv med dans for alle aldre, og vi udvikler os hele tiden sammen med vores medlemmer.

Fra børn til teenagere – og snart voksne
De seneste år har vi markeret os som en stærk forening for børn i skolealderen, men vores dansere bliver ældre – og vi udvider løbende vores tilbud, så alle kan følge med. Derfor har vi blandt andet:

• Oprettet Showdance-hold, hvor der danses i formationer og arbejdes med teknik
• Introduceret Performancehold Mini, der laver shows inspireret af fx Super Bowl og deltager i opvisninger – senest til DM i floorball i foråret 2025
• Er snart klar med et cheerleader/danceteam-hold for 14–18-årige – med fokus på sammenhold, energi og optrædener til sportsarrangementer på Frederiksberg
• Og vi arbejder på sigt på at kunne tilbyde hold for unge og voksne – med fokus på bevægelse, fællesskab og glæde

Danseglæde – helt fra 2 år
Som noget helt nyt har vi oprettet søndagshold for de 2–6-årige:
Dansemyrerne og Rytmerødderne
– to hold fyldt med leg, musik og motorik i trygge rammer.

Holdene undervises af Carla og Kaya (se billede), som begge er uddannede via Trænerakademiet (læs mere på fiu-frederiksberg.dk). De er trænet i at arbejde med børn og skabe hyggelige timer med sjov og bevægelse – og giver børnene en god start på foreningslivet.

Vil du være med?
Har du en idé til noget, vi skal udvikle?
Drømmer du om at undervise eller hjælpe i foreningen?
Så skriv til os på:
📩 frbdans.forperson@gmail.com eller frbdans@gmail.com
Lad os sammen skabe fremtidens dansefællesskab 💜

Miniinstruktører på trænerakademiet

Vi er enormt glade for at kunne lancere vores nye initiativ: mini ­instruktører — et udviklings­forløb for unge dansere hos FRBdans, der både styrker fællesskab, ansvar og ledelses­kompetencer.

På vores almindelige danse­hold har vi introduceret mini­instruktører, som hjælper instruktøren med leg, dans og den daglige gang på holdet. Det er med til at skabe et stærkt fællesskab for både børn og unge og giver de unge et meningsfuldt ansvar.

For at udvikle mini­instruktørerne yderligere har vi sendt dem på trænerakademiet hos FIU, hvor de lærer:

  • værktøjer til at bidrage aktivt på holdet

  • hvordan man arbejder godt med små børn

  • ansvar for opgaver som fx at være “hjælpe­instruktør”

  • hvordan man sammensætter events og aktiviteter

Sideløbende skaber forløbet et stærkt fællesskab — båndet mellem mini­instruktørerne i FRBdans, og relationerne de får på tværs af foreninger gennem trænerakademiet.

Gennem de kommende år arbejder vi på at udvikle mini­instruktørerne til selv at kunne blive instruktører med egne hold, når de bliver ældre. Indtil nu har vi haft 5 gennem trænerakademiet, og i øjeblikket har 2 under uddannelse.

Sig endelig hej til dem, når du møder dem i hallerne 💜

FRBdans 5 år!

FRBdans fyldte 5 år – og det fejrede vi med manér! 💃

Sikke en fest!
I december 2024 markerede vi en helt særlig milepæl – FRBdans fyldte 5 år, og det skulle selvfølgelig fejres
Jubilæet blev kombineret med vores store afslutningsshow, og det blev en uforglemmelig aften fyldt med dans, glæde og fællesskab.

Mere end 300 danseglade deltagere, medlemmer, venner og familie var med til at fejre dagen sammen med os.
Vi bød på alt fra imponerende opvisninger og optrædener, til kage, balloner og dansegulv med god stemning hele vejen rundt.
Stemningen var høj, og det var tydeligt, at FRBdans er meget mere end en danseforening – det er et sted, hvor venskaber opstår, og hvor dansen samler os.

Vi vil gerne sige tusind tak til alle jer, der var med til at gøre aftenen så særlig. Uanset om du var på scenen, i publikum, bag kulisserne – eller bare dansede med i festen – så var du med til at gøre vores 5-års jubilæum helt uforglemmeligt.

Vi glæder os allerede til de næste mange år sammen med jer!

Med dansende hilsner
Team FRBdans

Nye aktiviteter i FRBdans

Det er med stor begejstring, at vi kan meddele, at vi har valgt at være med i Frederiksberg Idræts
(FIU) nye Pigeprojekt F.I.T. – et FRITIDSPÆDAGOGISK udviklingsprojekt med særligt fokus på
IDRÆT, piger og et intentionelt fokus på TRIVSEL.

Projektet udføres i samarbejde med Center for Ungdomsstudier og er sponsoreret af: Ebbefos fonden, Bevæg Dig For Livet – Frederiksberg og DIF’s og DGI’s foreningspulje.
FRBdans en forening, hvor fællesskab, rummelighed og kvalitet spiller en central rolle i vores
aktiviteter og daglige virke. Med pigeprojektet er det vores ambition at styrke fællesskabet blandt
pigerne på vores hold, så endnu flere får lyst til at være en del af vores fællesskab og så flere piger
fortsætter i foreningen – forhåbentligt hele livet.
Sammen med FIU har vi oprettet nye danse- og kæphestehold. Instruktørerne på de nye hold har
været på workshop og anvender pædagogiske samtaleværktøjer i deres undervisning, som skal
bidrage til at styrke relationerne og fællesskabet, udfordre pigernes nul-fejls tankesæt og skabe
refleksion over egen læring blandt pigerne, som også kan bruges i deres liv uden for hallen.
Instruktørerne får kyndig vejledning og hjælp af Søren Østergaard fra Center fra Ungdomsstudier
(CUR), som bistår med både viden og praktisk erfaring.
Forældre på holdet vil blive inviteret til et forældremøde med instruktører og Søren Østergaard,
hvor de bliver præsenteret for projektet og får viden og redskaber til, hvordan forældre kan
understøtte det sociale fællesskab og pigernes idrætsdeltagelse.

Hvis du er nysgerrig på at læse mere om FIU’s pigeprojekt kan du læse mere på:

Pigeprojekt: Information til idrætsforeninger | FIU Frederiksberg (fiu-frederiksberg.dk)
Du kan også se følgende videoer og få indblik I, hvad børnene laver på de nye danse og kæphestehold:
Kæphest for piger i 4. - 6. klassetrin - YouTube
Dansehold i FRBdans - YouTube


Praktiske oplysninger om jazzdance og kæphest

På vores hjemmeside under holdbeskrivelser kan du finde yderligere information om holdene. Der
er fortsat ledige pladser, så tilmeld dig på hjemmesiden, booke en gratis prøvetræning på motivu
eller send os en mail på frbdans@gmail.com, hvis du har spørgsmål.